-
Pengene flyder mod USA, mens Europa drukner sine virksomheder i regler og bureaukrati, mener topchefer
Source: BDK Finans / 01 Dec 2024 14:03:37 America/Chicago
Den 4. november var Carsten Egeriis, topchef i Danske Bank, på charmeoffensiv i USA for at sælge banken over for et bredt udsnit af amerikanske investorer. Morgenen efter blev Donald Trump udnævnt som klar vinder af det amerikanske præsidentvalg. På et døgn steg aktiekursen for USAs største bank, JPMorgan Chase, knap 12 procent på børsen, mens den store tyske Deutsche Bank faldt, da det i Europa stod klart, hvem der næste år indtager Det Hvide Hus. Ifølge Danske Banks topchef vidner den diametralt modsatte kursudvikling for de to aktier om de store problemer, Europa lige nu står over for. »Der er meget mere tro på vækst i USA. Med valget af Trump forventer man mere effektivitet, færre regler, mere vækst. Anderledes ser det ud for Europa,« lyder det fra Carsten Egeriis. Berlingske har interviewet ham og Mads Kaagaard, topchef i det Danske Bank-ejede pensionsselskab, Danica, om, hvor de ser de største udfordringer for Europa og erhvervslivet i øjeblikket. Deres overordnede synspunkter er som taget direkte ud af den enormt omtalte Draghi-rapport, forfattet af den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi. Europas økonomi er på skrump. Vores andel af den samlede verdensøkonomi er dalende. Vi sakker bagud i forhold til USA og Kina, og derfor er vi nødt til at klemme ballerne sammen snarest. Carsten Egeriis er heller ikke i tvivl om, at mængden af regler og bureaukrati er årsagen til, at vi ikke længere kan følge med amerikanerne. Mens USA blandt andet har gjort det nemt for de amerikanske virksomheder at omstille sig til en grønnere version af sig selv, har Europa valgt at øge mængden af krav til rapportering. Eksempelvis har EU vedtaget det såkaldte CSR-direktiv, et enormt regelsæt, som stiller krav til virksomheders rapportering om deres arbejde med bæredygtighed generelt. Det være sig klimaarbejdet, diversitet blandt medarbejderne og forhindring af for eksempel korruption. »Hvis vi er langsommere, har flere regler, flere byrder, er underlagt mere bureaukrati, så hæmmer det alt andet lige væksten i Europa,« konstaterer Carsten Egeriis. Han bakkes op af Mads Kaagaard, administrerende direktør i Danica. Som eksempel nævner Mads Kaagaard, at søger man som virksomhed om funding til grønne projekter i EU, skal ansøgningen være ti gange så lang som i USA. »Kapitalen flytter sig derhen, hvor det er nemmest at komme i gang. Og lige nu er det meget nemmere i USA,« siger han og fortsætter: »I Europa har vi svært ved at finde ud af, hvordan vi skal udnytte de økonomiske rammer. EUs go-to er at lave flere regler,« siger han. Penge forlader Europa Mens udfordringerne for Europa ifølge Carsten Egeriis tydeligt afspejlede sig i aktiekurserne efter valget af Trump, oplevede han det også helt konkret på sit møde med amerikanske investorer. For de investerer ikke i Europa, var meldingen. »De investerer i enkelte europæiske virksomheder, men ikke i Europa som helhed. De ser enkelte interessante virksomheder, men generelt vurderer de, at væksten er for lav,« fortæller Egeriis. Som en investor på mødet direkte sagde til Egeriis: Europe is sentenced to low growth. Europa er dømt til lav vækst. »Investorernes bekymring er netop, at vi ikke investerer nok i teknologi, at vi har for mange rammevilkår, og for meget regulering generelt,« siger Egeriis. Som Mario Draghi konstaterer i sin rapport, fylder Europa nu langt mindre i verdens samlede økonomi, end vi gjorde tidligere. Og USAs økonomi er vokset markant mere end den europæiske de seneste ti år. Det skyldes blandt andet de store techselskaber, som har til huse i USA. Selskaber som Google, Apple og Meta har de seneste år trukket en stor del af væksten på de amerikanske aktiemarkeder. »De bidrager selvfølgelig også en hel del til historien om stigningen i det amerikanske bruttonationalprodukt,« konstaterer Mads Kaagaard. Selv er Mads Kaagaard og pengetanken i Danica også med til at bidrage til væksten i USA. Ligesom alle andre investorer, flytter Danica sine kunders penge derhen, hvor pensionsselskabet tror på, at der kan skabes det bedste afkast. »Vi investerer mere i USA og mindre i Europa. Der er nogle europæiske enkeltaktier, som vi fortsat investerer i, og så er der et samlet amerikansk marked i vækst, som vi investerer i,« siger Kaagaard og konstaterer, at Danica på den måde også er med til at trække penge ud af Europa. Løsningen er klar Men Mads Kaagaard og Carsten Egeriis har bestemt ikke dødsdømt Europa. De konstaterer, at der er masser af »interessante investeringsmuligheder« og »fantastiske virksomheder« i Europa. Potentialet er der, men det er endnu ikke lykkedes Europa at forløse det potentiale, mener Egeriis. Og vi er langt fra at forløse det så forbilledligt, som USA eksempelvis har. Her spiller bureaukratiet i EU igen en rolle. »Vi taler meget om, hvordan vi mindsker omfanget af byrder og regulering, men der sker ikke noget,« siger Egeriis. Han understreger, at han »ikke er imod regulering«, men skelner mellem »god« og »dårlig« regulering. »Jeg mener, at balancen mellem mængden af regler i Europa og mængden af regler i USA lige nu er skæv. Vi er nødt til at sikre en bedre balance og ikke kun øge mængden af regulering fra EU, men også fjerne den dårlige regulering, der viser sig ikke at fungere eller skabe værdi,« siger Danske Bank-topchefen. Det gælder også de finansielle markeder. For hvis europæiske virksomheder skal vokse, så skal de have lige så nem adgang til kapital, som de amerikanske virksomheder har. »Selvfølgelig kan man have det sikreste finansielle system, hvis man er 100 procent kapitaliseret. Men hvis man samtidig ønsker at skabe vækst og udvikling, så er man nødt til at bruge noget af den kapital ude i samfundet,« siger Egeriis og peger igen på den gyldne balancegang. »Jeg mener, at vi i Europa lige nu har en forkert balance i forhold til mængden af regler og tilgangen til processer på flere områder.« Det gælder også det finansielle marked, som Danske Bank bevæger sig særligt i som bank. Der er ingen banker, som er en ø i havet. De fleste banker er fuldstændig integreret på et samlet internationalt kapitalmarked, påpeger Carsten Egeriis. Deutsche Bank konkurrerer også med JPMorgan, selvom deres hovedsæde ligger i henholdsvis Tyskland og USA. »Deutsche Bank skal hente penge i kapitalmarkederne på samme måde som JPMorgan. Men hvis de ikke gør det på lige fod, ikke konkurrerer på lige fod, fordi Deutsche Bank er underlagt flere regler eller en højere skat, så er den tyske bank ikke konkurrencedygtig,« siger Egeriis. Det samme gælder for Danske Bank. »Vi kan ikke i Danmark tro, at vi kan konkurrere på lige vilkår med andre banker og hjælpe vores danske virksomheder, på samme måde som andre banker kan, hvis vi har alle mulige særregler, der er mere strikse.« Siden 5. november er JPMorgan Chase steget knap 13 procent. Imens har Deutsche Banks aktiekurs haft flere udsving og koster nu cirka det samme, som da Donald Trump blev udnævnt til USAs 48. Præsident. https://www.berlingske.dk/virksomheder/pengene-flyder-mod-usa-mens-europa-drukner-sine-virksomheder-i-regler